Victor A/S genopbygger nedbrændt olieraffinaderi
Victor A/S genopbygger nedbrændt olieraffinaderi
I juli 2017 brændte AVISTA OIL Danmarks raffinaderi til genraffinering af spildolie, men efter etableringen af et nyt samarbejde mellem tyske AVISTA OIL AG og britiske Greenbottle Ltd. besluttede Avista Oil i 2018 at opføre et meget større raffinaderi med den nyeste teknologi. Avista Oil døbte projektet Phønix, og til at udføre opgaven faldt valget på Process Engineering som rådgiver og Victor A/S som hovedentreprenør.
Håndtering af projekter med en kompleksitet som et olieraffinaderi er netop dét Victor A/S kan. På Phønix projektet hos Avista Oil har Victor A/S håndteret alt fra stålstrukturer, rørkonstruktioner og udstyr, som pumper, tanke og beholdere, til instrumentering, som ventiler og måleudstyr mv.
Tag den mere end 20 meter høje stålstruktur, som danner rammen for rørkonstruktionen, som eksempel. Den er lavet i 3 niveauer, hvor hvert niveau er opdelt i sektioner. Denne struktur vejer omkring 800 tons, hvilket svarer til 134 store elefanter. Til en stålstruktur som denne stilles der krav om særlig certificering for både at konstruere og bygge. Derfor er det vigtigt for Victor A/S at samarbejde med leverandører, som besidder de rette certificeringer og fokus på kvalitet og sikkerhed.
Rørkonstruktionen er, hvis den strækkes den ud, over 10 km lang og består af flere rørsystemer som fx, luft-, damp-, olie- og vandsystemer. Rørsystemerne er præfabrikeret i Victor A/S´ egne værksteder, hvor vi er certificeret efter ISO-standarderne 9001, 3834, 45001 og 14001. Herefter er de præfabrikerede røremner transporteret til byggepladsen, hvor omkring 50 veluddannede smede og montører har installeret alle systemerne i rørkonstruktionen samt forbundet rørstykkerne til såvel tanke som pumper, ventiler og måleudstyr.
Hele projektet er gennemført af Victor A/S´ projektorganisation, som besidder en solid erfaring indenfor lignende projekter.